Skip to main content

JOB I NIMAT SPA

Hvis du ønsker at arbejde hos Ni’mat Spa enten som massør, kosmetolog eller værtinde vil din hverdag være præget af en professionel tilgang til vores gæster i én af Københavns største og ældste spa’er. I vores spa’er, gør vi en dyd ud af, at vores gæster kobler af og modtager pleje af krop og sjæl.

Så snart gæsten træder ind ad døren, mærker gæsten stemningen – en uspoleret ro, bløde toner og afslappende dufte og imødekommende atmosfære.

Ni’mat Spa er massage og wellness i verdensklasse baseret på asiatiske traditioner. Ni’mat Spa har eksisteret siden 2001 og har samlet en personalegruppe på omkring 40 ansatte i begge vores spa’er. Personalegruppen er fordelt på værtinder og terapeuter (massører og kosmetologer). Vi har åbent året rundt fra 10.00- 21.00 alle ugens dage, så vores arbejdstider er dag, aften og weekend.
Men vi har set sjovt og passer på hinanden.

Job som Spa Værtinde

Spa Værtinde:

Vores Spa Værtinder møder alle de af vores gæster, som ønsker vores Ritualer. På vores hjemmeside kan du læse om vores Ritualer, som udføres af vores Spa Værtinder.

Vi uddanner dig i vores Ritualer, så vi forventer blot, at du har taget stilling til, om du er personen, der skal udføre Ritualerne.

Vi forventer, at du elsker service, at du er smilende og kan give vores gæster en skøn oplevelse.

Vores Spa Værtinder skal også have et godt overblik over de gæster, som vælger at benytte Ritualerne, da ansvaret for udførelsen ligger i dine hænder.

Ligeledes skal man også have øje for detaljen, så vores spa altid fremstår præsentabel og tiltalende.       

Lyder ovenstående som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning inkl. CV – send til heidi@nimat.dk .

Har du spørgsmål til jobbet, bedes du venligst kontakte Heidi på heidi@nimat.dk

Job som Hjælpeværtinde

Hjælpeværtinde:

Når man bestrider jobbet som Hjælpeværtinde, har man ansvaret for at spaen altid fremstår præsentabel og lækker. Derudover servicerer Hjælpeværtinden vores gæster med servering af smoothies og mad.   

Vi forventer at du er mellem 16 og 18 år gammel.

Lyder ovenstående som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning inkl. CV – send til heidi@nimat.dk .

Job som terapeut

Vi ansætter terapeuter.

Ni’mat Spa ansætter i øjeblikket dygtige og spa-interesserede behandlere til vores to lokationer i København. Vi håber, at du er den, vi leder efter.

Som en del af vores fremragende team tilbyder Ni’mat

  • Træning i alle vores behandlinger
  • Gode arbejdsforhold
  • Fleksible arbejdsplaner
  • Sjove og glade kollegaer

Vores forventninger til dig:

  • Relevant uddannelse som massageterapeut/kosmetolog
  • Fleksibilitet i arbejdstiden
  • Dybdegående massage
  • Kan kommunikere på dansk eller engelsk
  • Masser af humor og energi

Lyder det som et job for dig? Send din ansøgning til Heidi på heidi@nimat.dk hurtigst muligt, så vender hun tilbage til dig.